Web Design

Print

Web-design er en verden af muligheder. Mediet er perfekt til at markedsføre virksomheden. Der er ingen begrænsninger i indholdet, og de muligheder der er for interaktivitet idag, gør at man kan kommunikere med de kunder som besøger web-sitet. Det kan enten være i form af brugerundersøgelser, konkurrencer, køb og salg af diverse ydelser eller fx meningsmålinger.

Da internettet begyndte at blive udbredt, var det ikke grafik og design der blev lagt vægt på. Idag stiller brugerne af internettet meget større krav til designet af web-sites. Designet betyder meget for hvordan brugeren opfatter helhedsintrykket af virksomheden. Logger man ind på et web-site, hvor grafikken er dårligt udformet, så får man hurtigt indtrykket af at virksomheden ikke er særlig professionel. Logger man derimod ind på et web-site hvor grafikken er i top, med hensyn til udformning og farvevalg, så bemærker brugeren dette i sin underbevidsthed og bliver på sitet. I langt de fleste tilfælde kommer brugeren igen, hvis det er et site som ligger indenfor brugeren interesse. Hvis brugen og interaktiviteten tilmed er i top, så er der ingen tvivl om at brugeren kommer igen.

Man kan sige meget om internettet, men det er kommet for at blive, og bliver det brugt på den rette måde, så er internettet den bedste måde at markedsføre sin virksomhed på. Tænk på hvor mange penge virksomheder bruger idag på annoncer i fx telefonbøger. Man får måske en plads svarende til 5*5 cm, hvor der knapt nok er plads til at skrive sit firmanavn. For ca. samme penge som det koster for en farveannonce i en telefonbog, kan man få lavet et web-site. Forskellen er enorm. På et web-site kan man fortælle lige hvad man vil om sin virksomhed, og man når ud til en meget bredere gruppe af kunder.

Designed by Free Joomla Templates